Angst og OCD

Psykolog Line Bovbjerg Schrøder

Erfaren psykolog med speciale i angst og OCD

Angst

Angst er en nor­mal reak­tion
Angst er en nor­mal reak­tion på situ­a­tio­ner, der ople­ves som far­li­ge. Ang­sten er vores indre alarm, der får os til at fjer­ne os fra det, som kun­ne være far­ligt. Så selv­om angst ikke er en beha­ge­lig følel­se, er den hen­sigts­mæs­sig, for­di den sik­rer os imod at kom­me til skade.

Når du læser med her på siden, er det måske for­di, du ople­ver angst som noget, der spæn­der ben for dig og for­hin­drer dig i at gøre de ting, du ger­ne vil.

Når angst er ble­vet et pro­blem
Når ang­sten er ble­vet over­dre­ven og uhen­sigts­mæs­sig, for­hin­drer den os i at leve det liv, vi ønsker. Vi kom­mer til at vur­de­re noget til at være far­li­ge­re, end det i vir­ke­lig­he­den er, og ofte under­vur­de­rer vi vores evne til at hånd­te­re den situ­a­tion, der udlø­ser ang­sten. For­di angst­symp­to­mer­ne er så ube­ha­ge­li­ge, kom­mer vi nog­le gan­ge til at foku­se­re så meget på dem, at det er sel­ve ang­sten, vi ople­ver ikke at kun­ne hånd­te­re; vi kan såle­des ende med at bli­ve ”ang­ste for angsten”.

Når ang­sten er ble­vet et pro­blem, bli­ver vores hand­lin­ger det også
Når vi hand­ler på en over­dre­ven og uhen­sigts­mæs­sig angst, som om den er hen­sigts­mæs­sig og helt rime­lig, bli­ver vores adfærd til­sva­ren­de over­dre­ven og uhen­sigts­mæs­sig. Vores hand­lin­ger bli­ver der­for ved­li­ge­hol­den­de for ang­sten, idet vi jo i kraft af hand­lin­ger­ne bekræf­ter ang­stens berettigelse.

For­skel­ligt, hvad der udlø­ser angst
Man­ge for­skel­li­ge ting kan udlø­se angst. Det kan være tan­ker om, at andre skal tæn­ke nega­tivt om os, at vi er syge, at vores krop rea­ge­rer på en måde, vi tæn­ker er pin­lig eller far­lig for os, eller måske tæn­ker vi, at ang­sten aldrig går over igen.

Ang­stens onde cir­kel
Den angst, vores tan­ker akti­ve­rer, udlø­ser ofte kro­p­s­li­ge reak­tio­ner, som blot for­stær­ker ang­sten yder­li­ge­re. Og når ang­stens beret­ti­gel­se bekræf­tes af vores hand­lin­ger, sæt­tes en ond cir­kel i gang.

Der er hjælp at hen­te
Hel­dig­vis behø­ver man ikke at være fan­get i den­ne onde cir­kel. Kog­ni­tiv adfærds­te­ra­pi er en effek­tiv meto­de til at bry­de ang­stens onde cir­kel; helt over­ord­net hand­ler meto­den om at arbej­de med den uhen­sigts­mæs­si­ge adfærd, såle­des at vores vur­de­rin­ger og følel­ser er mere pas­sen­de til situ­a­tio­nen, og ang­sten ikke læn­ge­re begræn­ser os i vores hverdag.

Almin­de­li­ge angst­symp­to­mer
Hjer­te­ban­ken
Rysten
Sve­den
Vej­rtræk­nings­be­svær
Tryk­ken for bry­stet
Svim­mel­hed
Uvirkeligheds­fornemmelse
Kval­me
Prik­ken, stik­ken eller snur­ren i dele af kroppen

Kog­ni­tiv adfærds­te­ra­pi anbe­fa­les af Sund­heds­sty­rel­sen, for­di forsk­ning på områ­det viser, at Kog­ni­tiv adfærds­te­ra­pi er en af de mest effek­ti­ve tera­pi­for­mer til behand­ling af angst.

Læs mere om Kog­ni­tiv adfærds­te­ra­pi.

OCD

Vi kan alle have tan­ker, der lig­ner OCD
Man­ge af os kan gen­ken­de ele­men­ter fra OCD og kan i spøg fin­de på at sige, at vores OCD for­hin­drer os i at gøre det ene eller det andet. Fle­re af de tan­ker, OCD-ram­te kan have, har de fle­ste andre men­ne­sker også en gang i mel­lem. F.eks. kan man­ge af os gen­ken­de tan­ker om ikke at have fået låst døren, at bli­ve smit­tet af en syg­dom eller føle sig beskidt efter at have rørt ved dør­hånd­tag eller efter at have benyt­tet et offent­ligt toilet.

Pro­ble­met er ikke ind­hol­det af tan­ker­ne
Det er dog ikke ind­hol­det af tan­ker­ne, der afgør, om man har OCD eller ej, men i ste­det hyp­pig­he­den af tan­ker­ne og især måden man for­hol­der sig til tan­ker­ne på. Selv­om tan­ker­ne er ube­ha­ge­li­ge, vil per­so­ner uden OCD ikke til­læg­ge dem nogen sær­lig betyd­ning og der­for hel­ler ikke hand­le på dem, som om de udgjor­de en vir­ke­lig trus­sel. Det er man i langt høje­re grad til­bø­je­lig til, hvis man har OCD.

Defi­ni­tion på OCD
OCD er for­kor­tel­sen af Obses­si­ve Com­pulsi­ve Disor­der (på dansk obses­siv kom­pulsiv til­stand) og er en psy­kisk lidel­se ken­de­teg­net ved til­ba­ge­ven­den­de tvang­stan­ker (obses­sio­ner) og/eller tvangs­hand­lin­ger (kom­pulsio­ner)

Tvang­stan­ker
Tvang­stan­ker er uøn­ske­de tan­ker, impul­ser eller fore­stil­lings­bil­le­der, der duk­ker op igen og igen. De ople­ves som påtræn­gen­de og ube­ha­ge­li­ge og med­fø­rer som regel ube­hag i form af angst, væm­mel­se, tvivl eller en ople­vel­se af, at ”det ikke føles rigtigt”.

Tvangs­hand­lin­ger
Tvangs­hand­lin­ger er hand­lin­ger eller ritu­a­ler, der udfø­res for at slip­pe af med det ube­hag, tvang­stan­ker­ne udlø­ser. Det kan være at for­hin­dre noget for­fær­de­ligt i at ske, at slip­pe af med ople­vel­sen af at være snav­set eller at slip­pe af med en spæn­ding i krop­pen, for­di noget ikke føles rig­tigt. Tvangs­hand­lin­ger kan være syn­li­ge for andre, f.eks. hånd­vask, mens andre er usyn­li­ge, for­di de fore­går men­talt; f.eks. at man bero­li­ger sig selv ved at fin­de bevi­ser imod en tvang­stan­ke om, at man er psy­ko­pat eller pædofil.

Nog­le har kun tvang­stan­ker, andre har kun tvangs­hand­lin­ger. Det er dog mest almin­de­ligt at have både tvang­stan­ker og tvangshandlinger.

Ople­vel­sen af ikke at have et valg
Per­so­ner med OCD er som oftest selv klar over, at både tan­ker og hand­lin­ger er over­drev­ne og menings­lø­se, men ube­ha­get knyt­tet til tan­ker­ne gør det van­ske­ligt at igno­re­re dem, og OCD-ram­te føler ikke, de har andet valg end at udfø­re handlingerne.

Almin­de­li­ge tvangstanker

Almin­de­li­ge tvangshandlinger

Tan­ker om snavs, bak­te­ri­er eller sygdom

Over­dre­ven ren­gø­ring eller hygiejne

Tan­ker om ind­brud, brand eller oversvømmelse

Tjek­ke om døre er låst, lys er sluk­ket eller vand­ha­ne er lukket

Tan­ker om orden og symmetri

Opstil­le ting i bestemt orden eller ret­te på ting til ”det føles rigtigt”

Tan­ker med aggres­sivt ind­hold mod selv eller andre

Und­gå­el­se af bestem­te situ­a­tio­ner, f.eks. hånd­te­ring af skar­pe gen­stan­de i nær­he­den af andre. Tjek­ke om man er kom­met til at køre nogen ned. Fin­de argu­men­ter for, hvor­for man ikke kun­ne fin­de på at ska­de nogen

Tan­ker med seksu­elt ind­hold f.eks. ret­tet mod per­so­ner af eget køn, børn eller dyr

Und­gå­el­se af samvær eller berø­ring. Bero­li­gel­se omkring eller bevis­fø­rel­se for hvor­for man ikke er homo­seksu­el eller pædofil

Tan­ker af magisk karakter

Udfø­re bestem­te hand­lin­ger for at und­gå at der sker noget forfærdeligt

Selv­om OCD beteg­nes som en kro­nisk lidel­se, kan symp­to­mer­ne med den ret­te hjælp mind­skes i en sådan grad, at de fyl­der meget lidt. Nog­le ople­ver at bli­ve helt fri for symptomer.

Kog­ni­tiv Adfærds­te­ra­pi har den bedst doku­men­te­re­de effekt på OCD.

Læs om Kog­ni­tiv Adfærds­te­ra­pi.