Et jerngreb af tvivl
Alexander er 34 år gammel, og i skrivende stund (november 2022) har han og jeg haft 77 samtaler, siden han startede i behandling hos mig for ca. 3 år siden.
Alexander kontaktede mig i sin tid, fordi han havde haft OCD, siden han var 8–9 år gammel.
Tidligere i behandling uden effekt
Alexander havde tidligere været i behandling for sin OCD, men oplevede ikke, at behandlingen havde haft nogen effekt. Samtalerne havde primært handlet om hans opvækst, og den psykolog, han gik hos, var af den opfattelse, at forklaringen på Alexanders OCD skulle findes der. Al forskning viser imidlertid, at OCD ikke skyldes opvækst eller relation til forældrene; i stedet peger forskningen på, at bl.a. genetiske faktorer spiller en betydelig rolle i udviklingen af OCD.
Alexanders OCD
Som voksen har Alexanders tvangstanker skiftevis omhandlet tvivl om at være pædofil og om at gøre noget forkert, hvis han har en kæreste (det, der mange steder bliver betegnet relationship OCD eller ROCD). I flere år havde han også haft tvangstanker om at have kørt nogen ned i trafikken, og han har derfor ofte måttet vende om for at se, om der lå tilskadekomne i vejkanten, når han var ude at køre bil.
Endnu en fortælling om pædofile tvangstanker
Jesper og Annes tvangstanker handlede også om frygten for at være pædofil. Når jeg har valgt tre historier med netop denne tematik, illustrerer det, hvor almindelige lige præcis denne type tvangstanker er, men også at det ikke er typen af tvangstanker, der afgør, om et forløb bliver langt eller kort.
Da Alexander startede i behandling hos mig, havde han ikke en kæreste, og det var derfor de pædofile tvangstanker, der fyldte. Som følge af disse havde han meget undgåelse, mange tvangshandlinger og meget sikkerhedsadfærd.
Fungerede på overfladen
Alexanders OCD var således temmelig omsiggribende, men til trods for hans omfattende OCD fungerede han umiddelbart godt i sin hverdag. Han havde et job, som han passede, han havde gode venner, som han så jævnligt, han kunne gå på dates og have en pige med hjem efter en aften i byen. På overfladen et helt almindeligt og velfungerende liv. Han fremstod umiddelbart heller ikke særlig forpint, når man talte med ham. Han virkede glad og overskudsagtig, og han var sjov og charmerende.
Hårdt ramt
Men når man fik indblik i hans tanker og alle de ting, han skulle være opmærksom på hele tiden for at holde sin angst og tvivl nede, er det helt utroligt, at han var i stand til at fremstå så glad og overskudsagtig – for hold da helt op hvor var der bare meget, han skulle passe på hele tiden og for pokker hvor havde OCD’en bare godt fat i ham!
Alexanders tvangstanker
Alexanders OCD tog udgangspunkt i, at børn og voksnes kønsorganer ikke burde have kontakt med hinanden. OCD’ens logik var, at hvis det var forkert, at voksne og børns kønsorganer rørte ved hinanden, var det også forkert at røre ved noget, et barn havde rørt ved, hvis barnet forinden kunne have rørt sig selv i skridtet eller på numsen eller fx ikke have fået vasket fingrene ordentligt efter toiletbesøg. Så fik Alexander jo ”børnebakterier” på sig, og hvis han ifm. toiletbesøg rørte sig selv i skridtet, fortalte hans OCD ham, at det var det samme, som hvis hans tissemand rørte barnets tissemand/tissekone. Det gjaldt selvfølgelig også den anden vej, altså at hans ”bakterier” ikke måtte komme over på et barn, da der så også var risiko for ”kontakt” mellem voksen- og børnebakterier.
Tvivl om intention
Alexander var klar over, at alle andre ikke var opmærksomme på, hvor deres ”bakterier” endte, og at en far fx sagtens kunne tisse i haven og efterfølgende give sit barn en sut eller en ny ble uden at vaske hænder først. Det så han ikke som et problem (ud over at han kunne synes, det var en smule ulækkert), fordi faren ikke havde tænkt over, at der kunne være noget galt i det. Når først han havde tænkt tanken, blev han i tvivl om, hvad hans intention var, hvis han så alligevel rørte et barn, når han nu havde tænkt, at det var forkert. Betød det så, at han gerne ville kontakten, fordi han faktisk var seksuelt tiltrukket af børn?
Alexanders tvangshandlinger
Alexander tvangstanker om det forkert i, at hans ”bakterier” kom i kontakt med børns ”bakterier”, resulterede som nævnt i en hel masse undgåelse, sikkerhedsadfærd og forskellige tvangshandlinger.
Tøjvask
Fx var det svært at vaske tøj, fordi både knapperne og lågen på vaskemaskinen var ”beskidte”. Hvis han rørte ved lågen for at tage sit nyvaskede tøj ud, havde han inficeret sit rene tøj med ”voksenbakterier”, og tog han det tøj på ud i verden, var der ingen grænser for, hvor de bakterier kunne ende.
Personlig hygiejne
Personlig hygiejne, herunder toiletbesøg og det at gå i bad, var vanskeligt, fordi han jo i den forbindelse skulle tørre/vaske sig steder, der ikke måtte ”komme i kontakt” med børn efterfølgende.
Undgik kontakt med børn
Når Alexander havde vasket hænder efter toiletbesøg, var han bange for, om små dråber vand kunne være sprøjtet ned på gulvet eller på hans bukseben. Hvis han havde ”voksenbakterier” på strømper eller bukseben og besøgte sine gode venner, der havde en lille søn, risikerede disse at komme over på barnet. Selvom Alexander er meget glad for børn, undgik han som regel kontakt med dem, fordi han ikke kunne være sikker på, at der ikke kom forkerte bakterier over på dem.
Spiste bananer som sikkerhedsadfærd
Nogle gange blev det for svært for ham at være på besøg, og han måtte tage hjem, hvis fx barnet havde været på toilet, og han ikke følte sig overbevist om, at barnet havde fået vasket hænder ordentligt. Han kunne ikke bruge toilettet hos de venner, der havde børn, og nogle gange spiste han 5 bananer (fordi bananer virker stoppende), inden han skulle besøge dem, så han sikrede sig, at han ikke skulle på toilet, mens han var der.
Undgik at røre bestemte steder på tøj
Alexander havde svært ved at røre bestemte steder på sit tøj, fx linningen på sine bukser, kanten på sine underbukser, knapper, lynlåse og livremme, fordi det jo var steder, han havde rørt efter at have været på toilet og før, han vaskede hænder. Det var også vanskeligt at slukke for vandhaner, for han havde jo åbnet dem med beskidte hænder (lige præcis dén tanke er der mange med OCD – og sikkert også et par stykker uden OCD — der kender).
Omfattende OCD
Umiddelbart lyder det måske ikke så omfattende, men disse bakterier forsvandt ikke bare igen, og de kunne flytte sig over på et utal af andre ting, hvis ikke Alexander hele tiden var opmærksom på, hvad han rørte ved – eller ikke fik gjort tilstrækkeligt rent, vasket hænder tilstrækkeligt grundigt eller ikke fik vasket sig på den helt rigtige – og meget grundige – måde, når han var i bad. Særligt hænderne skulle være HELT rene, efter han havde vasket sig i skridtet – også under neglene. Han havde også svært ved at vaske sine fødder, fordi de jo havde stået i det vand, han havde vasket resten af sin krop med.
Konstant hyper opmærksom
Det betød, at han hele tiden skulle være ekstremt opmærksom på, hvad han rørte ved og huske på alle mulige gamle situationer, hvor der havde været kontakt. Hvis han på nogen måde var i tvivl om, hvorvidt han havde rørt noget, han ikke skulle røre eller ikke havde fået vasket ordentligt hænder (og det var han tit!), så var det kun undgåelse eller grundig rengøring, der kunne fjerne ubehaget.
Stort forbrug af handsker
Eftersom det var ganske uoverskueligt at skulle gøre så meget rent, som hans OCD krævede, blev hans løsning i stedet at lade være med at røre ved mange ting selv i sit eget hjem, eller at han brugte handsker. En lang periode brugte han altid handsker ifm. rengøring, tøjvask og toiletbesøg. Det blev til ret mange handsker!
Hvilke forhindringer stødte vi på i behandlingen?
Efter første samtale fik Alexander det ret dårligt. Jeg havde bedt ham læse Malene Klindt Bohni og Birgit Egedal Bennedsens bog ”OCD – Sygdom og behandling. For patienter og pårørende”, og det at tale og læse om OCD satte gang i en hel masse ubehag. Derudover havde han mellem første og anden samtale også været på ferie, og det havde trigget en masse angst og ubehag at se børn i badetøj.
Psykoedukation
Starten af behandlingen består altid af psykoedukation (undervisning om OCD og de metoder og teknikker, man ved virker ift. OCD), herunder at tvangshandlinger fodrer OCD. Løsningen er at udholde ubehaget på den korte bane (i situationen hvor ubehaget opstår) for at mindske det på den lange bane. Som regel giver det ikke mening bare at kaste sig ud i at responshindre på alle tvangshandlinger fra den ene dag til den anden, da det ofte bliver for overvældende. Det er en god ide er at udvælge sig situationer, som indebærer et ubehag, der er til at overskue, og så udsætte sig selv for ubehaget (eksponere) og undlade at lave sin tvangshandling (responshindre) en periode, indtil ubehaget er faldet. Nogle gange tager det længere tid, andre gange forsvinder det efter relativt kort tid.
Tvivl om OCD
Alexander var helt med på, hvordan OCD opererer, og hvorfor responshindring er vigtig for at slippe af med sin OCD. Han var klar over, at han havde OCD, men når det kom til de pædofile tvangstanker, var han alligevel ikke helt sikker på, at den del nu også var OCD. Og hvis ikke han var 100% sikker på, det var OCD, var han ikke villig til at løbe risikoen og eksponere for noget, der ikke kunne gøres om efterfølgende. Konsekvenserne var simpelthen for store.
Frygt for katastrofale følger
Det betød, at det var svært at komme i gang med at eksponere og responshindre. Alexander havde oplevelsen af, at selv en enkelt lille eksponering ville blive for overvældende. Han havde svært ved at graduere ubehag, da alt, han gjorde, var enten forkert eller ikke forkert. Noget var bestemt mere forkert end andet, men han var ikke villig til at gøre noget, som føltes bare lidt forkert, da det jo ifølge hans OCD kunne afstedkomme en erkendelse af, at han var pædofil. Hvis hans bakterier var kommet i kontakt med et barn, var det ifølge hans OCD forkert, uanset om det var 1 bakterie eller 1000 bakterier. Og hvis først han havde fundet ud af, han var tiltrukket af børn, kunne han jo ikke gøre det om og ikke vide det igen.
Behandlingen hjalp, men langsomt
Det var ikke sådan, at behandlingen slet ikke hjalp, det gik bare langsomt. Efter 20 samtaler havde Alexander fået sine bade ned på en halv time, mens de før behandlingens start havde varet en time. Han kunne også røre flere ting i sin lejlighed og var stoppet med at bruge handsker ifm. tøjvask og toiletbesøg.
Smeltet sammen med sin OCD
Alexander var nærmest smeltet helt sammen med sin OCD, og han havde faktisk aldrig rigtigt købt ind på præmissen om, at hans tvangstanker var en fiks ide, hans OCD havde fået. Han havde stadig opfattelsen af, at hvis andre tænkte det samme som ham, ville de gøre det samme som ham.
Han havde ventet længe på, at vi skulle tale os frem til en garanti for, at han ikke var pædofil, så han kunne begynde at slippe sine tvangshandlinger. Sådan fungerer det bare ikke. Det er lige modsat. Man er nødt til at gøre som om, det ikke er farligt, for at finde ud af, det ikke er farligt. Først da holder det op med at føles farligt.
Ikke tale sig ud af OCD
Er det ubehageligt at skulle igennem denne proces? Jo, det er det helt bestemt, men der er ikke nogen anden vej. Man kan ikke tale sig ud af OCD, man er nødt til at handle sig ud af den. Da dette gik op for Alexander, blev det noget lettere, og så rykkede det!
Det, der endte med at hjælpe
Det var omkring samtale 45, det begyndte at gå op for Alexander, at det måske faktisk var en fiks idé, der var årsag til, at han følte, som han gjorde. En øvelse, der hjalp denne erkendelse på vej, var at forestille sig gamle damer i situationer i stedet for børn. Hvis ikke han tænkte, der var noget forkert i, at gamle damers bakterier kom i kontakt med hans, så var det heller ikke forkert, at hans og børns bakterier kom i kontakt med hinanden. Heller ikke selv om det føltes forkert.
Man kan aldrig være HELT sikker
Det gik også op for ham, at han aldrig med 100% sikkerhed kunne vide, at han ikke var pædofil, eller i hvert fald at han ikke kunne være sikker på, at han ikke pludselig blev tiltrukket af én under den seksuelle lavalder – og at dette i virkeligheden gør sig gældende for os alle. Det var svært for ham at forlige sig med, men det var, da han accepterede dette, at bedringen tog fart.
Tvangstankerne ændrede sig i takt med, at Alexander fik det bedre
Da Alexander et stykke tid havde omgåedes børn på samme måde som alle andre, selvom det føltes risikabelt, forsvandt tvangstankerne om små børn og drenge. I stedet begyndte tanker om, at han måske i virkeligheden var tiltrukket at piger på 13–14 år, at fylde, og han var bange for, om han kun undlod at handle på sin tiltrækning, fordi det var ulovligt.
Hulemandshjerne
Det var skelsættende for ham at høre, at vores hjerner ikke har ændret sig, siden vores forfædre levede på savannen for tusinder af år siden, og at vores hjerne sagtens kan se en 13–14-årig pige og tænke ”flot krop”. Alexander tog det som et tegn på, at han var pædofil, hvis han så en pige bagfra og tænkte ”flot numse”, og han efterfølgende fandt ud af, hun kun var 13 år.
Det var vigtigt for ham at vide, at vores hulemandshjerne ikke skelner mellem krop og alder. Biologiens moral kan sagtens være en hel anden end samfundets moral. Alexander vidste udmærket, at han aldrig nogensinde ville være seksuelt sammen med en pige under den seksuelle lavalder, han blev bare bange over, at han kunne tænke, at en under den seksuelle lavalder faktisk kunne være tiltrækkende.
Så fik Alexander en kæreste…
Da vi nåede samtale 55, og vi var ved at have ret godt styr på de pædofile tvangstanker, mødte Alexander Kathrine. I starten, hvor han og Kathrine bare så hinanden uden at kalde sig kærester, gik det fint. På et tidspunkt var de i sommerhus med nogle venner, der havde børn, og Alexander havde det fint med, at venneparrets børn rendte rundt med bare numser og kom ned og vækkede ham og Kathrine om morgenen og endda hoppede op i sengen til dem, selvom de havde haft sex om natten.
…og det hele startede forfra
Men da han og Kathrine besluttede sig for at være kærester, begyndte han at få tvangstanker om, at hans bakterier ikke måtte komme i kontakt med andre kvinders bakterier og især ikke Kathrines veninders bakterier. For så var det jo nærmest det samme som, at han havde haft sex med disse veninder – eller i hvert fald blev han i tvivl om, hvorvidt det var det, han havde lyst til, hvis han tillod sine bakterier at komme i nærheden af venindernes bakterier.
Ex-kæresten mere rigtig?
En længere periode fyldte tvangstanker om, hvorvidt en ex-kæreste i virkeligheden var mere rigtig for ham end Kathrine. Han havde ikke set sin ex-kæreste i 7 år, men pludselig var der steder, han ikke kunne færdes, fordi der var en mikroskopisk risiko for at møde ex-kæresten. Han stoppede med at handle bestemte steder og på bestemte tidspunkter af dagen af frygt for at møde hende og finde ud af, at han måske stadig havde følelser for hende. Hans OCD fortalte ham også, at han ikke skulle tage pænt tøj på eller sin bedste parfume, med mindre han var sammen med Kathrine, for ellers var det måske fordi, han gik og håbede på at møde ex-kæresten.
Også bare OCD
Indtil for nylig har Alexander haft rigtig svært ved at se, at tvangstankerne omkring andre kvinders bakterier er fuldstændig de samme som de tvangstanker, han tidligere havde omkring børn, og han har derfor igen haft rigtig meget undgåelse og sikkerhedsadfærd og rigtig mange tvangshandlinger. Det har igen været svært for ham at responshindre, selvom han godt ved, det var det, der hjalp ham sidst. Problemet har bare været, at han ligesom sidst har været smeltet helt sammen med sin OCD og derfor har været i tvivl om, hvorvidt det nu også var OCD, eller om han rent faktisk var interesseret i sin ex-kæreste og sin kærestes veninder.
Bedring
For nylig er det dog begyndt at ændre sig. Alexander har fået sine bade ned på 15–20 min. igen og kan tage pænt tøj på, selvom han ikke er sammen med Kathrine. Han er også begyndt at handle på de tidspunkter, der passer ham, og han kører ikke længere omveje for at undgå at møde sin ex-kæreste. Han og Kathrine er i gang med at bygge hus sammen og forsøger at få børn. At blive forælder har altid været et højt ønske for Alexander, men det var noget, han ved behandlingens start aldrig troede kunne blive en mulighed for ham.
Der er et stykke vej til mål endnu, men vi skal nok nå dertil!
